Virksomheder kan styrke deres forretning ved at dokumentere produkternes miljøegenskaber. De mest anvendte metoder er Livscyklusanalyse (LCA), Miljøvaredeklaration (EPD) og Product Carbon Footprint (PCF). EU introducerer desuden Digital Product Passport som er et digitalt produktpas, der dokumenterer produkters materialeindhold og cirkulære potentiale gennem hele livscyklussen.
Denne guide giver overblik over metoderne og værdien af de forskellige løsninger for miljødokumentation.
Hvorfor miljødokumentation?
I mange sektorer i industri og serviceerhverv stilles der krav til miljødokumentation på produkter. Efterspørgslen er motiveret af ønsker om bedre miljøperformance i forbindelse med reduktionsmål i klimaregnskaber, politikker om grønne indkøb eller ved behov for viden om et produkts miljøeffekter i hele dets livscyklus.
I byggebranchen stilles stadig flere krav til miljødokumentation, hvor bæredygtigt byggeri og krav i bygningsreglementet nødvendiggør miljødokumentation og CO2-data fra livscyklusanalyser. Udover LCA Bygs generiske værdier er EPD’er den eneste anerkendte tredjepartsverificerede miljødokumentation. Specifikke EPD’er for egne produkter giver præcise og ofte bedre miljøtal end de konservative standardværdier, hvilket er en fordel i konkurrencesituationer.
Offentlige kunder stiller også i stigende grad krav om verificeret miljødokumentation i udbud.
Konkurrencefordel
Virksomheder med dokumenteret lavt miljøaftryk på deres produkter står stærkere i konkurrencen om miljøbevidste kunder. Særligt i brancher med stor klimabelastning bliver miljødokumentation et vigtigt parameter for at vinde ordrer.
Hot-spot
En livscyklusanalyse er også en metode til at identificere produkters væsentligste miljøbelastninger i hele værdikæden. Derved kan virksomheder gennemføre de tiltag, der mest effektivt reducerer produktets samlede miljøaftryk, hvilket ofte går hånd-i-hånd med øget effektivitet og reducerede omkostninger.
Lovgivning
Markedsføringsloven kræver, at grøn kommunikation er understøttet med troværdig dokumentation. Dette vilkår bliver skærpet yderligere når EU-direktivet “Green Claims” bliver til lovgivning inden for de næste år. Med tredjepartsverificeret miljødokumentation allerede nu, kan virksomheder leve op til både markedsføringsloven og det kommende ”Green Claims” direktiv.
Hvordan kan I dokumentere miljøpåvirkningen?
Livscyklusanalyse (LCA):
En omfattende metode til at vurdere miljøpåvirkninger gennem hele et produkts livscyklus, fra udvinding af råvarer til bortskaffelse af produkter. LCA omfatter både klimaforandring (CO2) og en række andre miljøpåvirkninger, fx ressourceudnyttelse og luftforurening.
Miljøvaredeklaration (EPD):
En standardiseret måde at præsentere miljøinformation på, der fokuserer på CO2 og 6 andre specifikke miljøparametre. EPD’er er særligt relevante i byggebranchen, hvor de bruges som dokumentation på byggematerialers miljøpåvirkning.
Product Carbon Footprint (PCF):
Koncentrerer sig udelukkende om et produkts CO2e-udledninger gennem dets livscyklus.
Product Passport:
Et kommende EU-krav om digital dokumentation af produkters miljøegenskaber, materialeindhold og cirkulære potentiale.
Sådan forløber et projekt for miljødokumentation i praksis
Et typisk projekt for miljødokumentation indeholder følgende trin:
- Behovsafklaring
- Valg af rådgiver og evt. ansøgning om støtte
- Afgrænsning og dataindsamling
- Databehandling
- Resultater og rapportering
- verificering og publicering
Behovsafklaring: Hvilken type miljødokumentation passer til jer?
Hvis du svarer på nedenstående spørgsmål, vil vi returnere med svar på, hvilken type miljødokumentation, der umiddelbart vil passe bedst til jeres behov.
