Telefon 22 88 14 89 / 93 95 31 11

Telefon 22 88 14 89
eller 93 95 31 11

SBTi
Science Based Targets på dansk

Science Based Targets initiative (SBTi) er en internationalt anerkendt standard for ambitiøse og videnskabeligt baserede klimamål i overensstemmelse med Parisaftalens 1,5-graders målsætning.
Store danske virksomheder som Danske Bank, Mærsk, Novo Nordisk og Grundfos har allerede tilsluttet sig SBTi-mål. Men også SMV’er har nu mulighed for at sætte mål gennem en forenklet fast track-ordning med mere lempelige krav.

Hvorfor vælge SBTi?

Det er ikke tilfældigt, at flere danske virksomheder arbejder med SBTi. Det er blevet en førende standard, som bruges til at vurdere bæredygtighedsindsatsen på tværs af brancher. Hvis konkurrenter har tilsluttet sig SBTi-mål, kan det indebære en risiko for at blive fravalgt som leverandør af de store virksomheder.

SBTi fast track for SMV’er

Gennem SBTi’s fast track-ordning kan SMV’er med under 250 ansatte og en årlig omsætning under 313 millioner kr. sætte videnskabeligt baserede mål.

SMV’er kan sætte mål for reduktion af scope 1 og 2 udledninger frem mod 2030. SMV’er har også mulighed for at sætte netto-nul mål for 2050. Der stilles også krav om løbende scope 3-opgørelser og en årlig fremdriftsrapportering.

SBTi understøtter ESG-rapportering

EU’s nye CSRD-direktiv stiller krav om bæredygtighedsrapportering for store virksomheder. Selvom kravene ikke gælder for SMV’er, ses allerede nu, at kravene forplanter sig gennem de store virksomheders værdikæder og ramme mindre virksomheder. Her kan SBTi-mål være et stærkt redskab for SMV’er.

SBTi i Klimakompasset

Klimakompasset er et digitalt værktøj fra Erhvervsstyrelsen til klimaberegninger. Værktøjet har nu også en guide til, hvordan man kan arbejde med SBTi.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om SBTi

Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, som mange virksomheder stiller om SBTi.

Hvad betyder SBTi?2024-01-02T15:21:39+01:00

SBTi står for Science Based Targets initiative og er en internationalt anerkendt standard for ambitiøse og videnskabeligt baserede klimamål i overensstemmelse med Parisaftalens 1,5-graders målsætning.

Hvad er scope 1, 2 og 3 emissioner?2024-01-02T15:21:50+01:00

Scope 1 er direkte emissioner fra egne kilder (f.eks. gasfyr, transport). Scope 2 er indirekte emissioner fra købt energi (el, fjernvarme). Scope 3 er alle andre indirekte emissioner i værdikæden.

Hvor meget udgør Scope 3?2024-01-02T15:22:00+01:00

For de fleste virksomheder udgør scope 3-emissioner langt størstedelen af det samlede klimaaftryk – ofte 80-90%. Derfor er det vigtigt at arbejde med scope 3, selvom det kan være sværere at opgøre.

Hvad er definitionen af en SMV i SBTi?2024-01-02T15:22:11+01:00

I SBTi’s fast track-ordning defineres en SMV som en virksomhed med under 500 ansatte og en årlig omsætning under 313 millioner kr.

Overvejer jeres virksomhed at arbejde med SBTi?

Provice hjælper danske SMV’er med deres grønne omstilling. Hvis jeres virksomhed overvejer at tilslutte jer SBTi, kan vi guide jer gennem hele processen fra ansøgning til godkendelse. Kontakt os for at høre nærmere.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

Ved at indsende denne formular giver du samtykke til, at vi må behandle dine oplysninger samt kontakte dig med relevant information og tilbud. Læs vores privatlivspolitik her