Würtz Gruppen udarbejder første bæredygtighedsrapport og sætter fokus på reduktion af CO2-aftryk

Würtz Gruppen A/S er en fag- og hovedentreprenør, der siden 2009 har leveret anlægsentrepriser på hele Sjælland. Med base i Rønnede og 40-50 medarbejdere fordelt på forskellige faggrupper, har virksomheden opbygget en solid position i markedet.

I tråd med virksomhedens fokus på at arbejde med grøn omstilling har Provice været med til at facilitere et kompetenceudviklingsforløb, hvor både ledelse og medarbejdere blev involveret i arbejdet med at identificere handlingstiltag på bæredygtighedsområdet.

Wurtz Gruppen Logo

Samarbejdet med Provice har givet os et godt udgangspunkt for vores videre bæredygtighedsarbejde. Vi har nu dokumentation på plads og har involveret vores medarbejdere i at identificere mulige tiltag til reduktion af vores miljøpåvirkning.

Louise Würtz, Partner i Würtz Gruppen AS

Procesen kort fortalt

Provice har hjulpet Würtz med at:

  • Udarbejde virksomhedens klimaregnskab med kortlægning af CO2-udledninger
  • Udvikle virksomhedens første bæredygtighedsrapport (ESG)
  • Facilitere en medarbejderworkshop med fokus på
  • CO2-aftryk og potentielle reduktionsmuligheder

Med klimaregnskabet fik Würtz Gruppen et klart overblik over virksomhedens primære udledningskilder, hvilket giver et solidt grundlag for fremtidige indsatser. ESG-rapporten dokumenterer virksomhedens nuværende bæredygtighedsindsats og kommunikerer dette til kunder og samarbejdspartnere på en transparent måde.

Medarbejderworkshoppen havde fokus på at identificere potentielle områder for CO2-reduktion i de daglige arbejdsgange, hvilket skabte øget bevidsthed og engagement på tværs af organisationen.

Har jeres virksomhed behov for bæredygtighedsdokumentation

En systematisk tilgang til bæredygtighed kan give betydelige fordele – både for miljøet og for forretningen. Kontakt Provice for en uforpligtende samtale om, hvordan jeres virksomhed kan arbejde med kortlægning af klimaaftryk, ESG-rapportering og medarbejderinvolvering tilpasset netop jeres behov.

Læs vores privatlispolitik her: provice.dk/privatlivspolitik/